Flerdages udflugter

2 dags tur til Föhr og Hallig Hooge

 

Dag 1

Via Ribe og Tønder køres der til Dagebüll, hvor færgen venter.

FoehrPå Föhr er der mulighed for at besøge den grønne ø i det sydslesvigske vadehav i læ for vestenstormene af øerne Sild og Amrum.

Fra den lille havneby Dagebüll er der 3 kvarters sejlads til øens hovedby Wylk. Her venter øens turist- bane – øekspressen til en besigtigelsestur gennem et frodigt, afvekslende landskab og idylliske landsbyer med mange maleriske, stråtækte friserhuse.

I skal opleve øens turistmagnet Museum Kunst der Westküste. Museet blev indviet af dronning Margrethe. Under en rundvisning med dansk talende guide vises værker af bl.a. Anna og Michael Ancher, Johan C.C. Dahl, Emil Nolde, Evald Munch, P.C. Krøyer m.fl.

Tilbage på fastlandet igen køres I til hotellet.

 

Dag 2

Turen går til Hallig Hooge, som med sine 574 hektar og 11 værfter er den næststørste af de 10 halliger i det nordfrisiske vadehav. På Hooge lever der (afhængigt af årstiden) op til 120 mennesker.

 

Hallig HoogeHallig er oprindeligt en vadehavsø uden diger. En hallig er derfor stærkt udsat for oversvømmelse i forbindelse med kraftig højvande eller stormflod. De fleste halliger har dog lave sommerdiger nu.

På beboede halliger er husene bygget på såkaldte værfter, det vil sige kunstigt opkastede høje, så husene ikke oversvømmes ved højvande, men hvor resten af øen oversvømmes. En typisk vinter sker det 20-30 gange.

 

 

Bussen parkeres på havnen i Schlütsiel, og I sejler med færgen ca. 1 time.


Hestevogn Hallig HoogeØen er bilfri – og transporten foregår i hestevogn/prærievogn.

I lægger ud med et besøg hos øens kirke, inden ankomst til kroen, hvor frokosten indtages.

Efter frokost skal I videre til øens største værft (Hansværft), for at overvære en forevisning i stormflodsmuseet og se en Fehting, som er en kunstig dam til opsamling af det livsnødvendige regnvand.

 

 

KongepeselI skal opleve Kongepeselen, øens flotteste rum, som øboerne stillede til rådighed for Frederik d. 6., da en hård februar-stormflod tvang kongen til at forlænge sit inspektionsophold til 3 dage.

 

 

 

 

 

Sidst på dagen tager I færgen retur til Schlütsiel og køres til Süderlügum, hvor I spiser aftensmad på Landhaus Smagas.

4 dage til Helgoland, Altesland – Hamborg

 

Dag 1

Via Ribe og Tønder køres til grænsen, hvor bussen ved Nibøl forlader den lige vej for at opleve Nordfrislands særprægede ”koglandskab”.

Et kort ophold ved Schlütsiel giver mulighed for at skue ud over vadehavet med halligerne, de ”uinddigede ” øer.

Videre over Husum til hollænderbyen Fredrikstad. Byen er lukket område for busser. En lille spadseretur sluttende med en sejltur på grachterne giver et godt indtryk af denne lille, idylliske by, som også kaldes ”Nordens Venedig”.

Turen forsætter ud på halvøen Ejdersted, gennem et landskab så helt anderledes end den jyske hede.

Det er marsken med dens diger, kanaler og grøfter. Gårdene ligger på værfter, omgivet af grønne fenner med fredeligt gæssende kreaturer og får. I kommer med på en sightseeingtur gennem den gamle fæstnings- og havneby Tønning og videre til Eiderspeerwerk, et imponerende sluse og dæmningsanlæg over Ejderens munding.

Her krydser I floden ind i ”Kåldronningens Rige”, Ditmarsken, for at nå hotellet i havnebyen Büsum.

 

Dag 2

Kl. 9.15 sejler I med ”Lady af Büsum” med kurs mod den ”trefarvede” klippeø Helgoland, hvor sømænd traditionen tro fragter gæsterne i land i deres Börteboote. Øen har 2 etager, Unterland med by og havn og 180 trin højere det flade Oberland. Opholdet på øen varer godt og vel 3 timer. Alt efter ønske kan man vælge mellem en enestående naturoplevelse, en spadseretur rundt om Oberland med fuglefjeld og det gamle søkendingsmærke klippen ”Lange Anna” eller lade sig friste til en shoppingtur i Unterlands mange butikker med toldfrie varer.

Kl. 18:45 lægger Ladyen igen til i Büsum.

 

Dag 3

Efter morgenmaden kører I direkte til den af Christian IV anlagte fæstninsgby Glückstadt, hvor I krydser Elben over til Altes Land, en idyllisk oase på flodens sydlige bred. I det 12. århundrede forvandlede indvandrede hollændere sumpområdet til frugtbart agerland, i dag Europas største sammenhængende frugtplantage. Små broer og de karakteristiske landsbyer med statelige bondegårde vidner endnu om befolkningens hollandske forfædre. I denne atmosfære indtager I frokosten i en hollænder mølle.

 

Dag 4

Det nære Hamburg, Europas 2. største havneby frister til et besøg på hjemturen. Bussen parkerer ved Landungs-brücken, den flydende kaj, hvor oceanskibene i sin tid lagde til – og I skal på havnerundfart. Tilbage på land indtages middagen på ”kajen”, inden en tur ind under Elben i den gamle Elbtunnel og en lille bybustur gennem millionbyen. Derefter er hjembyen turens sidste mål.

4 dage Sverige

 

På denne dejlige tur til det sydlige Sverige oplever I noget af det gamle danske land med flotte gamle byer og smukke landskaber. Turen sluttes af med et besøg i Cirkus revyen.

 

Dag 1

I skal med færgen fra Helsingør. Efter ankomst til Helsingborg besøger I Sofiero Slot, som er dronning Ingrids barndomshjem. Både park og slot skal besigtiges, inden turen går til hotellet.

 

Dag 2

Besøg på Olofstrøm Bymuseum, som fortæller om byens ekspanderende udvikling til en stor industriby.

Derefter går turen videre til Klasatorpet. Her skal I se, hvordan Karl Oskar og Kristina levede, inden de udvandrede til Amerika. Klasatorpet er et af stederne, hvor Tv-serien ”Udvandrene” af Wilhelm Moberg blev optaget.

Næste stop er det berømte glasrige. I skal opleve én af de kendte glasfabrikker, hvor der bliver mulighed for at se, hvordan en glaspuster arbejder.

 

Dag 3

Dagen starter med et besøg på Ebbamåla Bruk, som er et levende teknisk museum, der viser, hvordan man har støbt og forarbejdet jern fra virksomhedens start i 1884 til lukningen i 1950. Bruket er unikt, da det er bevaret med alle de gamle maskiner, værktøj, remdrift osv. Ebbamåla Bruk rummer bl.a. et vandkraftværk, jernstøberi, smedje, mekanisk værksted og er tidligere blevet kåret som årets industriminde i Sverige.

Herefter skal I følge udvandrernes vej til Karlshamn. I får en rundtur, og der bliver gjort stop ved udvandrerstatuen, der star ved havnen. Derefter en lille pause i centrum med mulighed for på egen hånd at kigge sig omkring.

 

Dag 4

Der køres ad panoramavejen langs Ivosjon gennem de mange frugtplantager. En tur med en utrolig smuk udsigt. I Lund besøges den flotte gamle Domkirke. Efter frokost går turen til Bakken, hvor I kan se det nye Korsbæk, inden Cirkus revyen går i gang.

4 dage til Bremen

 

Der køres langs den tyske vestkyst, hvor I krydser Elben mellem oceangående skibe direkte til Glückstadt og herfra videre til Bremen.

Bremen – engang en fremtrædende hansestad, i dag Tysklands 2. største havneby – danner sammen med den mindre søsterby Bremerhaven Tysklands mindste delstat. Den præges af 1200 års tradition og verdensåbenhed og er så absolut et besøg værd.

For rigtigt at kunne opleve denne fascinerende storby ved Weserfloden, skal I naturligvis besøge den gamle bydel ved det historiske torv, hansestadens uforlignelige vartegn det prægtige Rådhus, og ganske tæt på frister Weserpromenaden Schlachte med sit pulserende liv til en hyggelig aftentur.

Opholdet startes med en byrundtur i egen bus, men med lokal guide efterfulgt af en byvandring gennem Böttcherstrasse, byens ældste kvarter berømt for sin usædvanlige teglstensarkitektur.

Schnoorviertel, som med sine bindingsværkshuse og krogede gade minder om livet i Bremen i det 16. århundrede.

 

Der står Bremerhaven på programmet, hvor en havnerundfart bl.a. til den hypermoderne containerhavn vil give et pust fra den store verden. På Udvandrermuseet kan I følge udvandrerens vej til nye muligheder ”over there”, og det nyeste museum Klimahaus giver sine besøgende en orientering om jordens klimazoner og årsagerne til klimaskiftet.

Hjemturen køres via Altesland, en idyllisk oase på Elbens sydlige bred. I det 12. århundrede forvandlede indvandrede hollændere sumpområdet til et frugtbart agerland, i dag Europas største sammenhængende frugtplantage. Vindmøller, små broer og de karakteristiske landsbyer med statelige bondegårde vidner endnu i dag om befolkningens hollandske forfædre.

4 dags tur til Berlin og Postdam

 

Der køres med passende pauser til Berlin. For at få et indtryk af denne sprudlende storby, der som en fugl Føniks har rejst sig af nazitidens politiske følger og 2. verdenskrigs ruiner, køres først en byrundtur med lokal guide. Den vil føre forbi de kendte historiske og kulturelle seværdigheder, som fortæller om byens status som kurfyrstelig og kongelig residensby og senere rigshovedstad for kejseren og Hitler og siden genforeningen igen regeringsby for Forbundsrepublikken

I kører gennem de berømte, pragtfulde gader Kurfürstendamm og Unter den Linden og ser deres modsætninger i det tidligere Østberlin som bydelen Kreuzberg også kaldet ”Lille Istanbul”. Efter endt køretur vil man have en fornemmelse af at befinde sig i en af Europas metropoler..

Mon ikke lysten hermed er vakt til at se nærmere på nogle af seværdighederne.

Naturligvis skal I gå gennem byens berømte port Brandenburger Tor og skue ud over byen fra rigsdagsbygningens berømte glaskuppel. I kan glæde jer til eftermiddagskaffen på Restaurant Käfer.

Nazismens gru vil møde jer ved Holocaust museet og Bendlerblock, stedet hvor grev Stauffenberg blev skudt efter det mislykkede attentat på Hitler i juli 1944. Historien vil også tale til jer på udflugten til den preussiske konges residensby Potsdam med det overdådige slots- og parkanlæg, Sanssouci, hvor I vil betages af en utrolig skønhed under rundvisingen. I passerer dets beskedne modsætning slottet Cecilienhof, hvor de allierede sejrsmagter forhandlede sig frem til Potsdam-aftalen, som førte til Tysklands deling og jerntæppet mellem Øst og Vest.

Der bliver også tid til en slentretur på Kurfürstendamm, hvor I måske bliver fristede af tilbuddene i Europas største varehus KA DE WE.

En af dagene indtager I aftensmaden i det berømte TV–tårn.

5 dages bustur til Holland

 

Første dag køres der via Flensborg til Groningen og over den store Zuiderdæmning til Callantsoog med ankomst sidst på eftermiddagen. I bor på hotel i Callanttsog og herfra udgår de daglige heldagsture, som byder på mange forskellige oplevelser.

Amsterdam-dagen

rijksmuseum-rembrandtDagen begynder med er besøg i Rijkmuseet, hvor vi skal se nogle af de ypperligste kunstværker, som Rembrandt (Nattevagten), van Gogh, Vermehren m.fl. har frembragt. Derefter er der besøg i et diamantsliberi. Dagen afsluttes i det gamle Amsterdam med en sejltur på de mange kanaler.

 

 

 

Tulipan-dagen

blomsterauktion-i-alsmeerOplev blomsterauktionen i Alsmeer, som begynder tidligt på dagen, så vi forlader hotellet kl. 7.00. Derefter skal I se den smukke tulipanpark Keukenhof. På vej dertil og derfra kører vi i april-maj forbi endeløse tulipanmarker i alle regnbuens farver.

 

 

 

Det tørlagte Holland

schermer-moelleDagen starter med at besøge Schermer Mølle, hvor I ser, hvordan møllerne afvander landet, der ligger 4,5 m under havet.

Næste stop bliver en særlig oplevelse, som kun er mulig de første 4 dage i maj. I den lille landsby Anna Paulowna skaber indbyggerne med små hyacintblomster beundringsværdige kunstværker.

5 dages tur til Harzen

 

Ved den dansk-tyske grænse bliver der et lille stop for at handle.Videre til Hamborg, hvor I på havnen spiser frokost ved den gamle Elb-tunnel.

 

I Harzen vil I bl.a. opleve
  • Det gamle Østtyskland  – og se byen Werniegrode, hvor der ligger et meget flot slot.
  • En sølvmine, hvor I kører med tog ind i bjerget eller sejler i de små pramme.
  • Braunlage, hvor I tager med liften op på bjerget og kan se til Bloksbjerg.
  • Byrundtur i Goslar for at se på det flotte rådhus samt høre klokkespillet.
  • De store inddæmmede søer i Okertal.

Naturen i Harzen er utrolig smuk, så det i sig selv er en oplevelse.

Der er rejseleder med på turen.

 

Under opholdet bor I på Hotel Baren Goslar, som ligger ca. 1,5 km fra den gamle bydel. Hotellet sørger for madpakker til turene rundt i Harzen.

Hotellet rummer alt, hvad man skal bruge for at få en god ferie; bl.a. svømmebad, sauna, fittnesrum.

5 dage til Luthers Tyskland

 

Dag 1: (udtur)

Efter opsamling går turen gennem et forårsklædt landskab til det første mål Lutherstadt Wittenberg.

 

Dag 2: (Wittenberg)

Ingen anden by er så tæt knyttet til reformatoren Martin Luthers virke som Wittenberg, som med rette bærer sit ”fornavn” Lutherstadt. Her levede og virkede Martin Luther i 35 år; først som munk, prædikant og senere som teologiprofessor på det dengang fremragende universitet, indkaldt af fyrsten Frederik den Vise. Efter morgenmaden tager I på byvandring gennem den gamle bydel med renæssance rådhuset og den historiske markedsplads.

Schlosskirche Wittenberg

Første ophold gøres ved den gamle eg i Collegienstrasse, hvor Luther afbrændte pavens bandbulle, derfra til Stadtkirche, hvor han prædikede som katolsk præst og videre til Schlosskirche med den berømte bronzedør, på Luthers tid en trædør. På den opslog han den 31. oktober 1517 de 95 Teser. Et program for hans kommende forelæsninger, men som også blev gnisten til reformationen.

 

 

 

 

Lutherhaus

Efter frokosten på Brauhaus Wittenberg besigtiges Lutherhaus, det sorte kloster, en gave til Luther fra landsfyrsten Frederik den Vise. Her boede Luther siden 1508, først som munk og fra 1525 som evangelisk præstepar efter at have giftet sig med den tidligere nonne Katharina von Bora. Bygningen rummer i dag verdens største reformations-museum og står siden 1996 på Unescos liste over verdens kulturarv.

 

 

 

Dag 3: (Eisleben)

Efter morgenmaden pakkes kufferten for at fortsætte turen til næste overnatningsby Erfurt. Undervejs gør I ophold i Luthers fødeby Eisleben (1483), hvor han også døde (1546) under et kort ophold og efter sin sidste prædiken i Andreaskirken. Her begyndte han sin skolegang. I skal se fødestedet, som også er anerkendt som verdens kulturarv. Inden I forlader byen, indtages frokosten i Lutherschenke.

På den videre vej passerer I Luthers barndomby Mansfeld, hvor hans far skaffede familien “brød på bordet” ved minedrift. Det var på vandreturen herfra tilbage til studiebyen Erfurt, at Luther under et tordenvejr i sin angst udstødte ordene ”Hellige Anna hjælp mig, jeg lover at blive munk”. Trods faderens protest holdt han sit løfte, afbrød jurastudiet og bankede på døren til Augustinerklostret og blev munk.

Sidst på eftermiddagen ankommer I til hotel Radisson Blu i Erfurt, delstaten Thüringens hovedstad, som allerede på Luthers tid var et kulturelt og økonomisk center.

 

Dag 4: (Erfurt)

Erfurt er byen, hvor munken Luther studerede teologi og blev præsteviet. Den kan bryste sig af en velbevaret historisk, middelalderlig bykerne med ca. 25 sognekirker, talrige bindingsværks- og borgerhuse. Domkirkebjerget domineres af byens to katolske vartegn: Mariendom og St. Severinskirche. Næsten jævnaldrende er Den gamle Synagoge fra 1094.

Ved Krämerbrücke (Europas længste, komplet bebyggede bro) møder I på formiddagens byrundtur et betagende miljø med mange små forretninger og cafeer.

Augustinerkloster Erfurt

Om eftermiddagen finder vi ved Stotternheim ”gerningsstedet”, hvor en mindesten markerer det skæbnesvangre lynnedslag. Herefter skal I på rundvisning i Augustinerklostret. Hotellets middag erstattes denne aften af et ”historisk” måltid – gælder både menu og betjening – på værtshuset Christoffel.

 

 

Dag 5: (Wartburg/Eisenach)

Wartburg

Dagen byder på en lille udfordring. En vandretur op til Tysklands mest kendte borg Wartburg til rundvisning med en lokal dansktalende guide. Her opholdt Luther sig inkognito, forklædt som junker Jørg. Han blev bragt dertil efter et fingeret overfald af sin fyrstelige protektor Frederik den Vise, som ikke stolede på kejserens løfte om frit lejde til rigsdagen i Worms, hvor Luther havde sluttet sin forsvarstale for ikke at kunne afsværge sit angreb på pavedømmet med ordene ”…jeg kan ikke andet.”

Efter 300 dage afbrød Luther det ufrivillige ophold, som bevirkede en oversættelse af det Ny Testamente fra græsk til tysk. Det spredtes som en steppebrand; ikke bare over Tyskland, men hele Europa takket være Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten.

På vej tilbage til Erfurt standser I kort i Eisenach ved Lutherhaus, Luthers hjem hos patricierfamilien Cotta under hans skolegang i byens anerkendte latinskole.

Eftermiddagen giver mulighed for et pusterum. Måske til at lade sig friste af Krämerbrückes mange boder og cafeer.

 

Dag 6: (hjemrejse)

Afgang kl. 7:30. Hotellet forsyner jer med lunchpakker. Sidste fællesmåltid er en middag, inden I atter ser de hjemlige egne.

5 dage på “togt” i Rügen

 

Allerede Valdemar den Store og hans tro våbenfælle biskop Absalon drog på togt til Rügen for at erobre de hedenske venders højborg på kap Arkona.

Vil du med på et mere fredeligt togt til denne tysklands største ø, som siden genforeningen igen tiltrækker tusindevis af turister på grund af sin enestående natur og seværdigheder.

Via Flensborg og hansestæderne Lübeck og Rostock går det med passende pauser til hotellet i øens største by Bergen.

De følgende 2 dage byder på udflugter gennem et skiftende landskab, dybt grønne bøgeskove, marsklignende enge omkring de mange indlandssøer, de evigt farveskiftende stejle kridtklinter og gennem idylliske små fiskerbyer med deres stråtækte huse og høje stokroser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selvfølgelig skal I opleve Kap Arkona. Et lille tog kører ud til stedet, hvor Valdemar nedbrændte borgen, den firehovedede gud Svantevit, og er man heldig, giver vejrguderne mulighed for er kig til Møn. Turen forsætter gennem Jasmund National Park til færgebyen Sassnitz, hvor en sejltur bringer jer til Rügens vartegn; den 117 m høje kridtklint Kaiserstuhl.

 

 

 

 

I skal naturligvis se Pora; det 4,5 km lange hotelmonstrum fra Hitlertiden.

For tyskere er Rügen lig ferie, dejlige sandstrande og badebyer med hver sit særpræg.

 

Rasender RolandBinz, den traditionsrige by, som siden 1884 har tiltrukket kejsere og konger og er præget af sin specielle badebys arkitektur. Selen, kendt for sin 393 m lange badebro med palmehaver og Kejser pavillonen.

 

 

Den prustende og rygende ”Rasender Roland” er et smalsporet damptog, som i et anstændigt tempo vil befordre jer fra den hvide fyrsteby Putbus til museumsbyen Gøhren.

6 dage Weserbergland

 

En spændende og afvekslende rejse venter i det romantiske bjerglandskab Weserbergland i den sydlige del af Niedersachsen. Bløde bakker, pragtfulde slotte, hyggelige bindingsværkshuse og idyllisk flodlandskab præger dette charmerende område. Smukke historiske bindingsværksbyer som Hameln eller Höxter ligger som perler på en snor langs vejen, hvor imponerende borge og slotte i stil med Weserrenæssance lægger op til en oplevelsesrig pause.

 

Dag 1

Efter at have passeret den dansk-tyske grænse går det mod overnatningshotellet Porta Westfacci ved Minden. Undervejs er der en kort pause i Celle.

 

Dag 2

Besigtigelsessejltur af det imponerende vandvejkryds ved Minden, hvor Middellandkanalen ledes over Weser med en 14 m høj vandbro. Videre til Porta Westfalica, hvor floden gennembryder højdedraget på sin vej mod nord. Her står også Tysklands mest berømte statue Kaiser Wilhelm mindesmærket, hvorfra der er en grandios panoramaudsigt.

 

Dag 3

Som en magnet trækker Rottefængeren og den gamle bykerne turister til Hameln. Hvide rotter på fortovet viser vej til seværdighederne. I kan slentre en tur gennem Osterstrasse (gågaden) og betages af de mange interessante bygninger; bl.a. rottefængerhuset og bryllupshuset. Eftermiddagen er helliget helbredet ved at besøge områdets mondæne kurby Bad Pyrmont, som har udviklet sig til en wellnessoase. Det bliver dog kun til “besøg” i byens og dermed også Tysklands mest berømte 17 ha store kurpark.

 

Dag 4

Mod vest grænser Weserbergland mod Teutoburgerwald, hvor cheruskeren Hermann år 9 efter kristi fødsel i det blodige varusslag mod romernes legioner standsede romerrigets udbredelse mod nord. På den gamle-germanske Wallburg; en kæmpehøj på 500 gange 400 m, skuer den 26,56 m høje helt ud over landskabet.

I nærheden møder vi det natur- og kulturelle mindesmærke Externsteine. Externsteine er de stærkt hensmuldrende rester af en bjergkæde af sandsten, der dannedes for omkring 70 millioner år siden. De fire særprægede klippesøjler er naturens værk. Vind og vejr har bearbejdet bjergkæden og fjernet de blødere dele.

På vej tilbage til hotellet gøres der ophold i den tidligere residensby Detmold med 600 bevaringsværdige bygninger, da byen undgik krigens ødelæggelser.

 

Dag 5

Turen går mod syd til hvide by, Bad Karlshafen, grundlagt af Hugenotter i 1699. I vil opleve fantastisk natur på Wesers smukkeste strækning til Høxter med den historiske bykerne og pragtfulde bindingsværkshuse i weserrenaissance stil .En seværdighed af karat møder I i Unesco kulturarven Corvey; et tidligere kloster.

 

Dag 6

Hjemturen med passende pauser sluttes af med aftensmad på den Gamle Grænsekro i Christinasfeld.

6 dage Potsdam, Spreewald og Dresden

 

Efter tidlig afrejse går turen med passende pauser til Potsdam.

Her bor I 2 nætter i den preussiske konges residensby Potsdam med det overdådige slots- og parkanlæg Sanssouci – og dets beskedne modsætning slottet Cecilienhof, hvor de allierede sejrmagters ledere Churchill, Truman og Stalin forhandlede sig frem til Potsdam-aftalen, som førte til Tysklands deling og jerntæppet mellem Øst og Vest.

Turen forsætter ca. 100 km syd for Tysklands hovedstad Berlin, hvor I møder en helt anderledes verden med ro, stilhed og eventyr i det 475 kvadratkilometer store, frodige moseområde Spreewald.

Her har floden Spree med sine mange flodarme dannet et idyllisk indlandsdelta. Et vandvejnet på over 1.000 km er grundlaget for næsten al samfærdsel, som foregår i pramme. Der stages frem som i Venedig – dog uden sang. Kun ambulance og politi rykker ud med motor. Her lever sorberne, et lille slavisk mindretal med eget sprog og egne skikke. Livet er indrettet efter de betingelser vandvejene giver. Deres typiske huse er af træ med stråtag. Ofte med udskårne slanger på taget – det bringer lykke. De er landbrugere. Dyrkning af grønsager, hovedsagelig agurker, er den vigtigste afgrøde.

I sindigt tempo glider I på en pram tur ud til museumsøen Lehde. En times ophold her kan bruges til et besøg i hjemstavnsmuseet eller til at nyde cafeernes lokkende tilbud. På et senere besøg i hollændermøllen Straupitz kan I følge den engang så vigtige fremstilling af spiselig og uspiselig linolie af hørfrø.

Mod syd er Spreewald omgivet af et brunkulsbælte. Talrige søer fortæller, at der engang har været et brunkulsleje. I dag er der kun 3 tilbage, som pløjer sig gennem landskabet. Hele landsbyer må vige for at tilfredsstille tidens krav om energi. I får det største leje at se; Welzow Syd, hvor I i en speciel mandskabsvogn kører ned i det 130 m dybe hul med verdens største bevægelige maskine, F60.

I kommer på en 1-dags tur til Dresden, som næsten blev udslettet ved krigens bombeangreb natten mellem den 14. og 15. februar 1945. En lille udflugt, hvor I skal se de genopbyggede monumentale barokbygninger. Undervejs gør vi ophold i den lille by Meissen, hvor man siden det syttende århundrede har frem- stillet det verdensberømte Meissner porcelæn.

Ankommet til Dresden bringer en lille bjergbane os op til Restaurant Luisenhof med en herlig udsigt over den smukt beliggende by, som Elben slynger sig igennem. I kan styrke jer med en frokost, inden I kører til gamle den bydel, som emmer af historie og kultur. Bussen parkeres ved ved de berømte Brülske Terrasser ved Elbens bred.

Først besigtiger I den genrejste, imponerende Frauenkirche, som i dag er et symbol på forsoning og håb, efterfulgt af en spadseretur til de andre seværdige barokbygninger: Residensschloss, Hofkirche, Zwinger og Semperoper.

6 dage Alsace

 

Dag 1: Afrejse

Afgang fra morgenstunden og ankomst til overnatningshotel i Midttyskland først på aftenen.

 

Dag 2: Colmar

Efter ankomst er der byrundtur i Colmar, der er en af Frankrigs smukkeste byer og indbegrebet af Frankrig. Byen er fuld af den dejligste stemning, og man kan spadsere i timevis i de smukke gader med de rigt udsmykkede huse, der stammer helt tilbage fra middelalderen. Det er med til at gøre byen levende.

Kirkerne ligger tæt, og viser os, hvor vigtige de har været – og stadig er. Floden Launc løber gennem Colmar, og cafeerne ligger tæt langs med floden. Herfra kan du nyde udsigten til de små turbåde eller selv tage en sejltur. Byen er rig på kunst og arkitektur og der bliver mulighed for et besøg på Unterlinden Museet – også kendt som ”Lille Louvre”.

 

Dag 3: Vinruten i Alsace

vinruten-alsaceVinruten i Alsace er en af de mest populære af alle udflugterne. På strækningen ligger et hav af småbyer, som er forbundet med vejen, og som alle er helliget kunsten at dyrke vin. Byerne ligner alle hinanden til forveksling, og overalt ligger de gamle bindingsværkshuse med blomsterkasser og dominerer. Gaderne er brostensbelagte, og de mange kirker fylder godt i de små byer. Her i småbyerne er der et utal af restauranter med gode Alsaceretter som løgtærte, gåselever og oste. Og naturligvis et godt glas Alsace hvidvin.

Turen tager dig med til de smukke gamle vinbyer, Riquevihr og Kaysersberg, og på vejen gøres der stop hos vinbonden Sipp Mack. I skal se hans vingård, produktionen og smage på vinen. I er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

 

Dag 4: Haut Königsbourg og La Routes des Cretes

Haut KoenigsbourgI dag besøger I det forunderlige slot Haut Königsbourg, som stammer helt fra det 12. århundrede. Slottet ligger som en fæstning 800 meter højt oppe på en bjergside. For 100 år siden blev borgen genopbygget under den tyske kejser Wilheim d. 2. Udsigten fra toppen er ganske enkelt bjergtagende.

Vi kører videre ad La Routes des Cretes, en spændende og historisk præget udflugt, der tager os med op i bjergene til Alsace’s højeste punkt, Grand Ballon (1424 m.o.h.), hvorfra der er en svimlende flot udsigt over Vogeserne. Senere kommer I til Hartmannswillerkopf, hvor krigskirkegården vidner om store slag under 1. verdenskrig. I får de gamle krigsgrave at se.

Efter en flot dag er vi sidst på eftermiddagen tilbage i Colmar.

 

Dag 5: Byrundtur i Strasbourg

Europa parlamentetEfter morgenmaden bliver der sat kurs mod Strasbourg med ankomst midt på formiddagen – og direkte ud på sightseeing. Strasbourg er hovedsæde for Europarådet og Europaparlamentet, som på skift holder møder her og i Bruxelles. I kommer naturligvis forbi bygningen, der danner ramme om møderne. Fra Place Austerlitz går vi til fods til Katedralen Notre-Dame, som stammer fra det 11. århundrede. Kirken er et af Frankrigs fornemmeste bygningsværker. Til toppen af tårnet er der hele 329 trin, til gengæld bliver man belønnet med en fantastisk udsigt.

Herefter er det hjem til overnatningshotellet.

 

Dag 6: Hjemrejse

Efter tidlig morgenmad sættes kursen igen mod Danmark. Aftensmaden indtages på hjemvejen.

7 dage Norge

 

Dag 1: Udrejse

Efter endt opsamling køres der mod Hirtshals, hvor der er afgang kl. 10:00 mod Kristiansand. I får kaffe/rundstykker og madpakke i bussen på vej til Hirtshals. Ankomst til Kristiansand kl. 16:30, hvor I køres til hotellet i Geilo. En lidt sen aftensmad venter jer.

 

Dag 2: Geilo & Sogndal

Geilo SommerparkEfter morgenmaden går turen til Geilo Sommerpark, hvor I tager stoleliften til toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Hardanger Nationalpark. I får en kop kaffe, inden turen igen går ned. Bussen kører mod Sogndal med et stop ved ved Borgund Stavkirke, som er en af Norges bedst bevarede stavkirker. Ved kirken ligger et spændende besøgscenter med udstilling om de norske stavkirker og unikke vikingetidsfund. Aftensmaden indtages på hotellet i Sogndal.

 

 

Dag 3: Skøn sejltur & Flåmsbanen

naeroeyfjordI dag venter store naturoplevelser. Sejltur fra Kaupanger til Gudvangen – en super flot tur, hvor I sejler ind i den smalle Nærøyfjord, der er på UNESCO’s liste. Herfra kører bussen til Flåm, hvor I tager Flåmsbanen til Myrdal. Dette er en af de største attraktioner i Norge. Toget kører fra enden af Aurlandsfjorden og op på højfjellet til Myrdal. En stigning på 870 meter. Flåmsbanen bliver ofte omtalt som verdens mest spektakulære jernbanestrækning. I løbet af den 20 minutter lange tur ser I bl.a. smukke elve og vandfald samt gårde, som klamrer sig til de stejle fjeldsider. I Myrdal er der omstigning til NSB-tog mod Voss. Her bliver I afhentet af chaufføren og kørt tilbage til Bergen. Aftensmaden indtages på hotellet i Bergen.

 

Dag 4: Bergen & Fløibanen

IMG_1536-2I dag får I mulighed for at se jer omkring i Bergen by. En meget smuk storby (Norges næststørste) omgivet af fjelde og beliggende direkte ud til havet. På en rundtur i byen om formiddagen besøges bl.a. det gamle og fascinerende havneområde Bryggen. I kommer en tur med Fløibanen; en bjergbane, som er blevet én af Norges største seværdigheder. Den starter i centrum, hvorfra man bliver kørt 320 meter direkte op i fjeldet. Herfra kan man se ud over hele byen. Resten af dagen er til fri disposition. Aftensmaden indtages på hotellet i Bergen.

 

Dag 5: Stavanger

Efter morgenmaden i Bergen kører vi mod Stavanger. En flot strækning langs kysten, hvor vi passerer mange flotte og naturskønne steder. På vejen til Stavanger skal vi også sejle to korte strækninger. Aftensmad på hotellet i Stavanger.

 

Dag 6: Rødne Fjord Cruise

PreikestolenDagen starter med en imponerende sejltur på Lysefjorden. En 3-timers sejltur med start i Stavanger. Oplev enestående natur med vandfald, idylliske øer og dramatiske fjelde. Fra fjorden kan I se Preikestolen. Efter sejlturen tager I på byrundtur i Stavanger. I skal bl.a. besøge bydelen Gamle Stavanger med de smukke gamle velbevarede træhuse og brostensgader. Aftensmaden indtages på hotellet i Stavanger.

 

 

 

 

Dag 7: Hjemrejse

Efter morgenmad og tjek ud kører bussen mod færgelejet i Kristiansand med afgang mod Danmark. Aftensmad på hjemturen.

Ja tak, jeg er interesseret i turen:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Hvilken tur drejer det sig om (skal udfyldes)

Din besked

(udfyldes med et tal)